For børn
Børnekirke
Hver søndag kl. 10.30 under gudstjenesterne i Missionskirken.
For alle børn som kan lide at lege, bage, tegne, synge og måske fjolle en lille smule.
Vi starter med at holde gudstjeneste sammen med de voksne og går derefter for os selv, så vi rigtig kan have det sjovt!
Din mor eller far må gerne komme med, hvis du helst vil have det, ellers er der medarbejdere i børnekirken der helt vildt gerne vil hjælpe dig.
Fælleskirkelige børneklubber:
Minimax 0 - 6 år
Hver onsdag kl. 17.00 - 19.00 i Baptistkirken på Lille Torv i Rønne.
Minimax er en legestue for børn i alderen 0-6 år sammen med mor/far/bedsteforælder inkl. aftensmad. Her er der plads til alle og uden tilmelding.
Vi leger, hygger, snakker, laver krea og holder en lille samling på børnenes præmisser, hvor vi bl.a. synger sammen.
Aftensmaden er gratis for alle børn og voksne kan lægge en 10’er.
Kig ind i facebookgruppen for Minimax!
Supermax (0. - 5. klasse)
Hver onsdag kl 17.00-19.00 i Missionskirken.
Aftenen består af sjove konkurrencer, sange, grupper, hvor børnene hører om den kristne tro, varm aftensmad og en stor variation af aktiviteter med fokus på kreativitet og bevægelse. Aktiviteterne varierer fra uge til uge, og kan blandt andet være pudekamp, hobby-værksted, lego-bygning, hoppeborg, Wii, gaffa-sværd, fjernstyrede biler, is-klumpe-curling, smart neglelak, indendørs-kælkebakke (med ægte sne) og meget mere.
De ældste børn (4. - 5. klasse) har deres egen klub, som hedder Superking. Den første del af aftenen er de sammen med resten af børnene til supermax, men efterfølgende har Superking deres eget program, og er derfor først færdige kl 20.00
Supermax er opdelt i tre forskellige klubber: Supermax, Superking og Supermax Fodbold.
Alle tre klubber er sammen til særlige supermax-arrangementer, f.eks den årlige maxdag, der er et arrangement i september, som har udviklet sig til en stor legedag for byens børn.
Kig ind i vores facebookgruppe!