Alle aktiviteter
For Børn
​
Børnekirke
Hver søndag kl. 10.30 under gudstjenesterne i Missionskirken.
For alle børn som kan lide at lege, bage, tegne, synge og måske fjolle en lille smule.
Vi starter med at holde gudstjeneste sammen med de voksne og går derefter for os selv, så vi rigtig kan have det sjovt!
Din mor eller far må gerne komme med, hvis du helst vil have det, ellers er der medarbejdere i børnekirken der helt vildt gerne vil hjælpe dig.
​
Fælleskirkelige børneklubber:
​
​
Minimax 0 - 6 år
Hver onsdag kl. 17.00 - 19.00 i Baptistkirken på Lille Torv i Rønne.
​
Minimax er en legestue for børn i alderen 0-6 år sammen med mor/far/bedsteforælder inkl. aftensmad. Her er der plads til alle og uden tilmelding.
Vi leger, hygger, snakker, laver krea og holder en lille samling på børnenes præmisser, hvor vi bl.a. synger sammen.
​
Aftensmaden er gratis for alle børn og voksne kan lægge en 10’er.
​
Kig ind i facebookgruppen for Minimax!
​
​
​
​
​
Supermax (0. - 5. klasse)
Hver onsdag kl 17.00-19.00 i Missionskirken.
Aftenen består af sjove konkurrencer, sange, grupper, hvor børnene hører om den kristne tro, varm aftensmad og en stor variation af aktiviteter med fokus på kreativitet og bevægelse. Aktiviteterne varierer fra uge til uge, og kan blandt andet være pudekamp, hobby-værksted, lego-bygning, hoppeborg, Wii, gaffa-sværd, fjernstyrede biler, is-klumpe-curling, smart neglelak, indendørs-kælkebakke (med ægte sne) og meget mere.
De ældste børn (4. - 5. klasse) har deres egen klub, som hedder Superking. Den første del af aftenen er de sammen med resten af børnene til supermax, men efterfølgende har Superking deres eget program, og er derfor først færdige kl 20.00
Supermax er opdelt i tre forskellige klubber: Supermax, Superking og Supermax Fodbold.
Alle tre klubber er sammen til særlige supermax-arrangementer, f.eks den årlige maxdag, der er et arrangement i september, som har udviklet sig til en stor legedag for byens børn.
​
Kig ind i vores facebookgruppe!
​
​
​
​
​
​
For Teenagere
​
Fælleskirkelig teenageklub
​
J-way 5. - 9. klasse i Pinsekirken hver torsdag kl. 18.45.
Vi mødes hver torsdag kl. 18:45-21:00 i vores eget lokale i Pinsekirken. Vi taler om Gud,
synger og beder sammen, laver skøre konkurrencer, fjoller, hygger og laver en masse fede events i Rønne.
En gang om måneden, mødes vi med "J-way Nexø" på skift i Nexø og i Rønne. Det kalder
vi J-Night.
Følg os på Facebook!!
​
​
​
For Unge
Fælleskirkelig ungdomsgudstjeneste
​
U! hver fredag i Baptistkirken i Rønne kl. 19.30.
​
U! er det fælleskirkelige ungdomsarbejde i Rønne, for unge
der går i 9. klasse og opefter.
Kig ind i vores facebookgruppe!
​
​
​
​
​
Fredagscafé
Fredagscafé i Missionskirken
​
Hver fredag kl. 16-22 er kaffesalen åben hvor der er gratis kaffe/te med tilbehør.
Der er mulighed for spisning kl. 18 (Tilmelding nødvendig til Juna på tlf.: 21 44 63 85)
Dog er der grill hele september hvor man selv medbringer sin mad.
Kl. 20 er der lidt sang og en snak. Derudover er det bare en hyggeaften med for
eksempel brætspil mm.
Nogle fredage kan der også være besøg af en gæst.
​
Bøn
​
Hver mandag kl. 19.00 i Missionskirken. Alle er velkomne til at være med, både dem der er
vant til at bede og dem der ikke er. Nogen beder højt, mens andre har det bedst med at
bede indeni i sig selv. Der er mange måder at bede på. Der er ligeså mange forskellige
måder at bede på som der er mennesker.
​
Der er mulighed for at blive bedt for, hvis man ønsker det. Har man et konkret ønske kan
man fortælle det, men man kan også få en velsignelse uden at fortælle detaljer.
​
Omsorgsteam
​
Ønsker du forbøn eller samtale er du velkommen til at kontakte vores omsorgsteam.
Se mere under kontakter.
​
​