Kirkens økonomi
Du er altid velkommen i Missionskirken, uanset om du bidrager økonomisk eller ej.
Der betales ikke noget kontingent for at komme i kirke, og vi har ingen kirkeskat. Ethvert økonomisk bidrag skal være ud fra en personlig overbevisning og beslutning.
Det koster selvfølgelig penge at drive kirken, og heldigvis har de fleste, der kommer i kirken, valgt at være faste givere. Missionskirken er en frikirke, som drives ved frivillige gaver. Kirken er uafhængig af staten og dermed selvstændig, også økonomisk.
Økonomiske bidrag og frivillige gaver, som indbetales til Missionskirken, kan fratrækkes i skat efter skattevæsnets regler for gaver (ligningsloven § 8A eller § 12 stk. 2 om 10 års kontrakter
Sådan kan du give
Der er flere måder at støtte kirken på:
Du kan lægge en kontant pengegave i indsamlingskurven ved Gudstjenesten om søndagen.
Du kan overføre penge til kirkens bankkonto i Nordea.